Gigantisk julefest med Euro Event

af: Euro Event d. 21. oktober, 2012
Gigantisk julefest med Euro Event

Det er en gigantisk julefest, som den professionelle boksestald Euro Event inviterer til i Aalborg 15. december. Rammerne i Gigantium er derfor meget passende, for det er et massivt program, promotor Allan Back og hans stab slår dørene op for i Nordjyllands hovedstad.

Med realitystjernen Linse Kessler og den boksekyndige skuespiller Paw Henriksen i rollerne som konferencier og ringannouncer bliver publikum i løbet af 12 timer præsenteret for masser af boksning, komik og ikke mindst musik med nogle af tidens allerhotteste navne på plakaten - det hele garneret med en julebuffet med alt det bedste fra det danske julekøkken.

- Euro Event er meget mere end bare boksning, og det glæder vi os til at vise Aalborg som det første sted i landet, siger Allan Back.

Først på menuen er en "amatørlandskamp" mellem udvalgte nordjyske boksere og et norsk hold. Derefter følger fem professionelle kampe, hvor publikum blandt andet kan se frem til at følge sværvægteren Claus Bertinos debut for Euro Event.

Når bokserne har forladt ringen, omdanner Euro Event Gigantium til den helt store julefest. Komikeren Uffe Holm varmer op under publikum og gør kinderne røde, før musikken overtager scenen. Og det skal nok udfordre konstruktionerne i Gigantium. Shaka Loveless, der ligger højt på de danske hitlister, indleder festen og afløses af den danske DJ Morten Breum, der flyver ind direkte fra Los Angeles for at vise, hvorfor han netop nu er en af de mest efterspurgte DJ's i USA.

- Mega-eventen i Gigantium slutter med tre timers After Party - sikkert styret af duoen Digital Magic med de to showmen Atle S og Mark Pé i front.

Festen i Aalborg bliver ikke den sidste, Euro Event inviterer til.

- Vi planlægger flere events i 2013, som ikke umiddelbart har noget med boksning at
 gøre, siger Allan Back.

Billetsalget til årets julevent starter tirsdag d. 23/10, og kan købes via www.anr.dk

Fuldt program samt menu kan ses her.

Billetpriserne starter ved DKK 250,-

Seneste nyheder

  • Abdul Khattab Til Sauerland
  • Euro Event ophæver Kim Poulsens og Claus Bertinos kontrakt
  • Kasper Bruun rangeret af WBA
  • Khattab bokser i Polen
  • Knockout-sejr til Bruun i Kolding